Har din skole styr på integrationen mellem Docendo og Aula til uge 43?

Jeppe Oberlin

Er din skole blandt de mange skoler, der i uge 43 udskifter SkoleIntra med Aula? Så er det vigtigt, at I inden efterårsferien har styr på integrationen mellem Docendo og Aula. Er du usikker på, hvad der er op og ned i Docendos integration med Aula, kommer her en gennemgang af, hvordan din skole får skemabrikkerugeplan og info om dagens fraværende over i Aula.

Skemaintegration: vis Docendo-skemaer direkte i Aula

Docendos skemaintegration er klar. Den sikrer, at din skoles skemaer vises direkte i Aula – inklusiv alle løbende ændringer i skemaerne.

For at sætte skemaintegrationen op, skal du følge vores opsætningsguide, som du finder, når du er logget på Docendo. Her skal du klikke på tandhjulet øverst til højre > ’Integration med Aula’ og gennemgå de syv punkter i opsætningen.

Før du går i gang: din skole skal have godkendt vores WS17-anmodning i STIL, før det er muligt at nå i mål med alle steps. Kontakt os venligst, hvis din skole mod forventning ikke har modtaget anmodningen i STIL.

Hvis I hellere vil fortsætte med at bruge Docendos egen skemavisning for elever og forældre, er dette også muligt. Opsætningen af link direkte til Docendo-visningen af klassernes skemaer, kan I som altid finde under ’Ekstern visning’-menupunktet ved at klikke på tandhjulet øverst til højre inde i Docendo.

Widget: vis Docendos ugeplan direkte i Aula

Bruger din skole Docendos ugeplan og notefunktion, kan I med fordel sætte vores widget ’Ugeplan’ op i Aula, så den vises for elever, forældre og personale. Denne widget viser alt indhold, der er skrevet ind i klassernes ugeplaner – herunder noter til ugen og noter til de enkelte fag.

Bruger din skole ikke allerede Docendos ugeplan, er det oplagt at tage den i brug ved overgangen til Aula, da der (modsat i SkoleIntra) ikke er en indbygget funktion til ugeplaner i Aula.

Før du går i gang: din skole skal have godkendt vores WS22- anmodning og WS71-anmodning i STIL, før det er muligt for os at sende data ind i widget’en i jeres Aula.

Bemærk, at der d. 10. oktober rulles en opdatering ud af denne widget, der retter en fejl, der gør, at ugeplanen ikke vises for forældre og personale.

Widget: vis dagens fraværende/vikarer direkte i Aula

Bruger du den indbyggede vikardækning i Docendo, kan du få vist relevant info om dagens fraværende og vikarer direkte i Aula via widget’en ’Dagens fraværende’. Denne widget viser med andre ord altid opdateret info om fraværende og vikarer for hver enkelt dag.

Før du går i gang: din skole skal have godkendt vores WS71-anmodning i STIL, før det er muligt for os at sende data ind i widget’en i jeres Aula.

Du kan finde specifikke guidelines til at sætte widgets op i Aula, i Aulas egen opsætnings-guide til widgets.

Hvis du har spørgsmål til opsætningen af skemaintegration eller widgets, er du også meget velkommen til at kontakte os – så hjælper vi meget gerne!